Jeg synes Charlotte har fat i noget meget væsentligt: Det er os der skal have magten - ikke kræften. Kræften er et faktum som vi må acceptere og så må vi iøvrigt fortsætte med at leve vores dejlige liv fuldt ud.
Solnedgang i blæsevejr ved sejrøbugten
Udsigten når jeg går ud af døren, til får og solopgang
Det er en god idé at joke omkring sin sygdom, det er nemlig en god måde at bryde tabuerne omkring sygdommen. Ved at mødes i et grin er det meget nemmere at tale om det svære.
Jeg har selv brugt at joke omkring kræften: Under kemoen havde jeg heller ikke noget hår, og valgte skiftevis at gå med forskellige parykker og med smukke bløde huer fra Luna Hvid. Jeg følte mig anderledes, og kunne alligevel nemt få øje på alle fordelene:
Ingen dårlige hårdage. Hårvask tog forsvindende kort tid. Husets hårtørre har de sidste 15 måneder kun snurret i hånden på min dejlige teenagesøn. :-) Og jeg vil meget gerne indrømme at det ikke tog mig mange dage at vænne mig til at være fuldstændig silke-lækker på benene uden at gøre spor for det :-) Så ja der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget (smiler)
Du kan forresten se de skønne huer fra Lune Hvid her (http://lunahvid.dk/), der findes sikkert andre på markedet men jeg var så tilfreds med lunas at jeg ikke ledte efter andre. Du kan også læse hele artiklen om Charlotte Bircow her: http://vip.tv2.dk/article.php/id-43869503:l%C3%A6gger-arm-med-sin-brystkr%C3%A6ft.html?forside
Ingen kommentarer:
Send en kommentar